Mozart loved dogs
Og vi er med på Anna Marias sidste rejse til Paris alene med sin søn.
Paris var en stor skuffelse for Mozart, og hans Mama sad mutters alene dagen lang i det sølle, iskolde værelse de havde råd til, og ventede på ham. Intet under at hun var ensom.
Dertil kom at hun havde skrantet siden de forlod Salzburg, og den lange rejses strabadser fik hun det ikke ligefrem bedre af. Til sidst nærmest tiggede hun sin Leopold om at hente hende hjem hun kunne alligevel ikke styre deres rebelske søn.
Og så savnede hun deres lille hund Pimperl! 1777 skrev Maria Anna fra München til deres tjenestepige "Thresel" (Therese Päncklin): at hun skal endelig ikke spilde tiden, men flittigt lufte Pimperl!

Pimperl var en foxterier, en tæve, som hele familien Mozart forgudede. De omtaler den lille hund med så mange kælenavne i deres breve (Foxel, Bimpes, Miss Pimsess, Pimmperl, miss Pimpes, Bimperl mm) og i så forskellige sammenhænge, at man skulle tro den var det femte familiemedlem. Nannerl, Mozarts storesøster, som ses på billede til venstre, kaldte ofte Mozart for "Pimperl".